Samarbejdet mellem Danmarks Jægerforbund og Forsvaret giver os en helt særlig mulighed: Adgang til en uddannelsesjagt på Hevring Skydeterræn – en jagtdag i trygger rammer med tid og plads til spørgsmål, og så i et stykke enestående og rå natur, de færreste normalt får lov at opleve.
Tilmeldingen til sæsonens sidste nyjægerjagt søndag d. 14. december 2025 åbner NU, og vi har to forskellige jagter, du kan ansøge om:
Riffeljagt – anstand på kron- og dåvildt (hundyr/kalve)
14 pladser
Mødetid: 07.00 i lejren (Voer Færgevej 4, 8950 Ørsted)
Der serveres morgenmad, hvorefter vi fordeler tårne ved lodtrækning og gennemgår en grundig parole.
Jagten foregår fra ca. 08.15–11.15
Efter jagten ordnes evt. nedlagt vildt i lejren og vi afslutter med parade. Cirka sluttid 13.00
Medbring: Kaffe/the/drikke, madpakke og stol til tårnet.
Aftentræk langs kysten – andejagt med hagl
15 pladser
Mødetid: 13.30 i lejren
Vi gennemgår parole og udlægger lokkefugle
Jagten slutter ca. 17.00 med parade i lejren.
Det praktiske
- Begge jagter er GRATIS.
- OBS: Klovbærende vildt købes af Forsvaret via faktura sendt i e-Boks til 21,25 kr./kg brækket vægt
- Kun bekræftede deltagere modtager yderligere information og foreløbig parole.
Hvem kan ansøge?
Nyjægere, der har taget jagttegn indenfor de seneste 3 år.
Da jagterne er et samarbejde mellem Forsvaret og Danmarks Jægerforbund, har DJ-medlemmer fortrinsret.
Sådan ansøger du
Send en mail til: k.thingstrup@outlook.dk
Ansøgninger modtages KUN på mail.
Skriv følgende i mailen:
- Navn
- Mailadresse
- Telefonnummer
- Jagtforening / DJ medlemsnummer
- Dato for bestået jagttegn / haglprøve / riffelprøve
- Om du søger én eller begge jagter – og din prioritering
Tilmeldingsfrist: søndag 30/11
KUN de udvalgte får besked 1/12.
Vi glæder os til at se jer!
På vegne af Forsvarets jagtinspektør Marianne Waldorff-Hald og nyjægerkoordinator kreds 3 Karen Thingstrup