Referat af Generalforsamlingen 28.11.2024

Referat af Generalforsamlingen 28.11.2024

Referat af generalforsamling i Jægerne Århus og Skytteforeningen i Centrum d. 28/11-2024.

1. Velkomst: ved Sandro

2. Valg af dirigent og referent

1. Christian Johansen blev valgt som dirigent

1 A. Klaus Falkenberg blev valgt som referent

3. Formalia: Indkaldelse og godkendelse af dagsorden – blev godkendt.

Formandsberetninger:

4. For Jægerne Århus (Sandro):

Det har været et stille og roligt år. 

Fra foråret har vi haft vores mandagsskydninger, hvor det har været et meget tilfredsstillende år ift. besøgende og det obligatoriske riffelskydeforløb. Da skydningerne i sin tid startede, har Århus Jægerråd bidraget økonomisk til bl.a. skiver mm., men det er nu Jægerne Århus som er organisatorisk og økonomisk ansvarlige for mandagsskydningerne, hvilket vil blive præciseret over for Jægerrådet.

Der har været 2 jagtfeltskydninger, med lidt mindre tilslutning end de forrige år.

Der har været fuldt booket på de obligatoriske riffelskydeforløb i 2024.

Chr. Johansen om sammenlægningen med Harlev Jagtforening: Det har været vigtigt at have sikkerhed for, at myndighederne (Århus Kommune) ikke på et senere tidspunkt ville stille krav om yderligere oprydning på skydebanen i Harlev. Efter et større arbejde, der har krævet mange kræfter og mange penge, har Århus Kommune meddelt at der ikke ville blive stillet krav om yderligere oprydning. Der arbejdes stadig på en sammenlægning, som vil kræve en ekstraordinær generalforsamling i Jægerne Århus.

Spørgsmål om skydebanen i Skibby: Vil det være muligt at få tilladelse til at skyde med større kalibre, – f.eks. kal. 9,3 x 62? Svar: Det vil kræve en ny godkendelse fra både Århus Kommune og Politiet. Dette arbejdes der på.

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

5. for Skytteforeningen i Centrum: (Toke Vadum)

Vandskade i kælderen: der har været affugter i gang i nogle uger, og tak til Chr. Johansen for daglige tømninger af affugter. Vandskaden skyldes grundvandstandsstigning på ml. 80-100 cm i Aarhus midtby, og at der har været gammelt kloakrør i etagen ovenover, som sprang læk. Det har været nødvendigt at udskifte en del træ – og spånplader for at forhindre skimmelsvamp. Udgifterne har været begrænsede ved vandskaden, ca. 3000 kr., men der har været investeret mange mandetimer til renoveringen, – dels p.gr. af vandskaden, dels p.gr. af den årlige godkendelse af Politiet.

Der er åbent hver anden tirsdag. Der afholdes en del eksterne arrangementer, som er en forudsætning for at Skytteforeningen kan køre rundt økonomisk, hvilket også vil fremgå af regnskabet.

Beretningen blev enstemmigt godkendt.

6. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab okt 2023 sept 2024:

Thomas var med på en skærmforbindelse og gennemgik regnskabet som var uddelt til deltagerne på GF (Regnskabet vedhæftes udsendelsen af dette referat).

Indtægterne for begge foreninger har samlet været 152.710,82 kr.

Udgifterne for begge foreninger har samlet været 128.442,02 kr.

Samlet overskud for begge foreninger har samlet været = 24.268,78

Den likvide beholdning er pt. Ca. 79.000 kr.

Årsregnskabet er enstemmig godkendt.

7. Ingen indkomne forslag

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer:

Følgende er ikke på valg: Thomas Andersen, Jan Pank og Lars Sønnichsen.

På valg: Sandro Zecevic, Toke Vadum, Morten Eggers, J. Christian Johansen. Alle blev genvalgt.

9. Valg af suppleanter: Sofie Kraft blev valgt som suppleant.

10. Kim Mølgaard modtog genvalg som revisor, og Finn Andreasen blev valgt som revisorsuppleant.

11. Eventuelt:

  1. Problemerne med skud i stolperne, fordi 100 meter skiverne har stået forkert i forhold til de bagerste stolper. Der indkaldes til en arbejdsdag.
  2. Forslag om evt. at hæve ølpriserne og patronpriserne ved polterabend-arrangementerne?