Årsmødet i Jægerrådet afholdes digitalt

Årsmødet i Jægerrådet afholdes digitalt

Kære medlem af Jægerne Århus,

Afholdelsen af årsmødet for Jægerrådet i Århus har givet Jægerrådet en del kvaler. Længe har vi håbet på, at kunne arrangere årsmødet i de vante omgivelser på Kragelund Centret. Det kan desværre ikke lade sig gøre.


På grund af corona er vi nødt til at afholde Jægerrådets årsmøde online/via computer. Vi er godt klar over, at dette kan give udfordringer for mange, og at de fleste nok helst så det afholdt på sædvanlig vis. Vi beklager meget, men hvis vedtægterne skal overholdes, er vi nødt til at gennemføre mødet online. Danmarks Jægerforbunds Repræsentantskabsmøde har sidste september godkendt denne mødeform.

Vi plejer at slutte af med en lodtrækning om jagter på de kommunale arealer. Det bortfalder her i år. Hver jagtforening får tilsendt et antal jagter, som jagtforeningen så videre fordeler blandt egne medlemmer. Så, deltager du ikke i årsmødet,  har du stadigvæk en chance for at komme med på et af de kommunale jagter.

Ligeledes bortfalder et indledende oplæg om et jagtrelateret emne.

For at et online-møde kan lykkes, skal du tilmelde dig årsmødet ved at sende en mail til: christian.johansen@stofanet.dk   inden søndag den 25. april. Tilmelding er nødvendigt for at du kan få tilsendt en mail fra Jægerforbundet med et link. Den 3.maj kl. 19 trykker du på linket og du bliver lukket ind til mødet, og så er du med. Det er ikke vanskeligt.

Er du ikke fortrolig med denne form for møde, så bed et familiemedlem eller en ven om hjælp. Eventuelt kan du også gå sammen med dine jagtkammerater om at deltage samlet i mødet.

Jægerrådet beklager meget, at vi grundet corona er nødt til at afholde årsmødet i denne noget slanket form.  Vi håber, at vi kan gennemføre næste årsmøde lige som vi plejer.

Dagsorden for selve årsmødet:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning for 2019- 2020.
3.Formandsvalg. Der skal vælges ny formand for Jægerrådet, idet Arthur Wierema ikke ønsker at genopstille.
4 Valg og indstilling af delegerede til repræsentantskabsmødet
5.Indkomne forslag. (Forslag skal være formanden i hænde minimum tre uger inden mødet.)
6. Orientering fra HB medlem for Kreds 3 Torben Schulz Jensen og/eller Formanden for Kreds 3 Reidar Lænø.
7. Eventuelt.

Mvh.
På vegne af Jægerrådet
Arthur Wierema
Formand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *